10.klasse i Murcia, Spanien
Af Anna, Thea og Karla, 10. klasse
Vi var på skolerejse i Murcia, Spanien fra den 22. februar til den 26. februar. Murcia ligger i Region de Murcia som er den sydøstlige del af Spanien.
Vi rejste søndag den 22. februar kl. 6 om morgenen og ankom i Murcia ved vores hotel ca. kl. 16:30.
Vi startede med at se området, og vi fik hentet vand, da man ikke kan drikke vandet fra vandhanerne dernede. Til aftensmad gik hele klassen på McDonalds og spiste.
På hotellet var der inkluderet morgenmad, som vi alle var nede og spise kl 8, hver morgen.
Mandag, som også var vores første hele dag, gik vi ind til Murcia centrum, hvor vi fik en 2 timer lang guidet tur. Derefter fik vi nogle timer, hvor vi måtte gå frit rundt, og hvor vi kunne shoppe og få noget mad. Samtidig skulle vi lave fotosafari.
Herefter fandt vi tilbage på hotellet, hvor vi havde nogle timer, hvor vi kunne slappe af efter at have gået hele dagen. Om aften var hele klassen samlet på en restaurant og spiste aftensmad.
Tirsdag tog vi til Cartagena med den spanske skole CES Vega Media, hvor vi også var på en guidet tur. Vi lærte blandt andet om, hvordan Cartagena er en militærby, og at byen har haft 3 guldaldre. Senere fik vi tid til at købe ind til noget frokost. Vi tog derefter bussen hen til Cabo de Palos stranden, hvor vi brugte resten af dagen indtil omkring aftensmadtid. Ikke dårligt, da temperaturen var over 20 grader.
Onsdag skulle vi hen på CES Vega Media. Det er en skole, der ligger i Murcia, hvor vi skulle mødes med eleverne fra skolen og se, hvordan de gik i skole. Vi havde fag som biologi, robotteknologi, musik og sport. Vi havde fri kl. 13:40.
Derefter skulle vi ud at spise frokost på et pizzeria der hed Mano a Mano.
Om aftenen tog vi ud til Nueva Condomina, et stort shoppingcenter, hvor vi havde resten af aftenen til at spise aftensmad og shoppe.
Torsdag var vores sidste dag. Som alle de andre dage spiste vi morgenmad på hotellet kl. 8, og derefter brugte vi tiden fra kl. 8 – 12 på at rydde op på vores værelser og få købt snacks til hjemrejsen.
Ved middagstid tog vi med en bus til lufthavnen og rejste hjem efter en dejlig uge.





