7.a på besøg i ErhvervsTanken
Af Rasmus Elnegaard og Knud Fenger, 7a
Vi begyndte dagen med at gå hen til ErhvervsTanken, hvor vi mødte uddannelsesvejleder, Jørgen, ude foran.
Da vi kom indenfor, fortalte han os, at Odense er Danmarks centrum for robotteknologi.
Efter det blev vi vist ind i et andet rum, hvor vi skulle se en kort film omkring de erhvervsjobs, der er i Odense.
Da filmen var færdig, kom Jørgen ind og begyndte at fortælle os om de uddannelser, man kan tage på Fyn. Hvor nok den mest interessante efter vores opfattelse var HHX.
Herefter skulle vi downloade en app, som vi skulle bruge til at klare opgaver rundt i hele rummet. Der var nogle følekasser med fem forskellige muligheder, hvor man skulle føle sig frem og gætte jobbet. Når man havde klaret en opgave, fik man nogle digitale point. Den sjoveste opgave var helt klart et sted, hvor man skulle programmere en lille robot til at køre den rigtige rute.
Til allersidst skulle vi skrive på et spejl, hvilken erhvervsuddannelse vi ville helst på.