Artikler fra 4.b

4.b er flittige bidragsydere på hjemmesiden, og de har lavet et lille artikel-potpourri over aktiviteter fra den seneste tid:

 

Hyttetur – Mesinge

Af Karla Madsen og Agnes Blume Dolleris, 4.b

4.b var på hyttetur den 7.–8. maj i Fjordhytten i Mesinge.

Vi startede klokken otte ved Nettos parkeringsplads og blev derefter delt ud i hold. Det to ca. en halv time at køre derud. Vi blev kørt af nogle forældre.

Da vi kom derud, skulle vi finde vores sovepladser. Pigerne fik et rum for sig selv, og drengene fik også et rum for sig selv. Der var også nogle piger, der skulle sove i shelter.

Efter det spillede vi rundbold. Der var også en strand tæt på hytten, hvor vi fik lov til at bade, det var virkelig hyggeligt og sjovt. Det var også hyggeligt at gå ture ved stranden og gå på markerne. Det var også et godt sted at slappe af. Der var også virkelig fine blomster, som vi plukkede. Vi gik også mange ture ned ad en sti, hvor der var et træ, vi kravlede i.

Da vi havde spist aftensmad, kom Kim Zeuner. Han havde Coca cola og Faxe Kondi med til os og vi fik lasagne, som smagte godt. Kim kørte med en traktor, og han hjalp os med at tænde et bål, hvor vi lavede skumfiduser med Mariekiks.

Derefter skulle vi på hovedet i seng. Nogle af pigerne ville gerne prøve at sove i shelter. Vi lagde madrasser ned i shelteret og gjorde det hyggeligt. Der var nogle, der syntes, at det var for koldt, så de gik ind. Det var også meget koldt. Da vi vågnede næste morgen, skulle vi have morgenmad, hvor vi fik boller.

Vi var alle meget trætte, for vi havde ikke sovet så meget.

Lidt efter kom 4.a, og så fik vi lov til at lege lidt, inden vi skulle hjem. Vi blev hentet af nogle forældre, og da vi kom hen til skolen igen, stod resten af forældrene og ventede på os.

Og så var den hyttetur færdig.

 

 Forårs koncert

Af Magne Rødsgaard Jensen, 4.b

Der var forårskoncert den 20. maj 2025 med 3.a, 4.a+b, 5. a+b samt og 5. og 6. klasses bandværksted.

Der blev spillet følgende numre:

– 3.a spillede fuldmåne månevanvid, af Anders Boysen

– 4.a spillede du min bedste ven, af Otto brandenburg

– 4.b spillede Flyvende Faduma, af Tubias Rahim

– 5.a spillede Shotgun, af George Ezra.

– 5.b spillede As it was, af Harry Styles

– 5. klasses bandværksted spillede Ghostbusters, af Ray parker jr.

– 6. klasses bandværksted spillede Zombie, af the cranberries.

Vi havde øvet i lang tid – op til to måneder.

Processen var lidt lang. Vi valgte selv, hvilket nummer vi skulle spille. Og så valgte vi os ind på det instrument, vi gerne ville spille. Så begyndte vi at øve.

Det var en lang koncert, men den var også god. Vi spillede allesammen godt.

 

Landet på den anden side

Af Magnus Overgaard Ulrichsen

Vi har arbejdet med lydfortællinger. En lydfortælling er en fortælling, hvor der er lyde og effekter med i.

Da vores klasse hørte lydfortællingen ”Landet på den anden side”, blev mange revet med af historien. Det er en fantasihistorie, hvor der er sagnvæsner. Baggrundsmusikken er også en del af grunden til, at vi blev revet så meget med.

Historien handlede om en dreng, der hed Alex, som en dag møder en elverpige, der hed Ella.

Vi skulle også lave nogle opgaver til fx., hvad der er i de forskellige verdener.