Bornholm, Bornholm, Bornholm…

Af 6.b

Hele 6. årgang har været på skolerejse til Bornholm i begyndelsen af september, og det har været en helt utrolig god tur. Det allerbedste var at være sammen på en anden måde og opleve så meget nyt og intenst i løbet af flere dage. Netop derfor har vi valgt at lægge vægten på fællesskabet i vores fortælling om oplevelsen – men selvfølgelig skal vi også nævne nogle af de steder, vi besøgte. Det, der står stærkest tilbage fra turen, er ikke selve seværdighederne, men de rammer og omstændigheder, der gennemsyrede dagene: måden vi var sammen på, og hvordan vi tog ansvar for både os selv og hinanden.

Vi oplevede naturligvis mange af de klassiske seværdigheder på Bornholm. Én dag gik turen først til kunstmuseet, derefter ad redningsstien og videre langs kysten til Gudhjem. Det blev en rigtig god dag – trods lidt regn – fordi vi både mødte en helt særlig natur og oplevede en blanding af kunst, gåtur og Bornholmer-byliv. En anden dag bevægede vi os længere rundt på øen. Denne gang kørte vi i bus sammen med 6.a, og dagens højdepunkt var besøget på Natur-Bornholm. Her mødte vi naturvejlederen Jane, som på en levende og spændende måde fortalte om alt fra dinosaurer og pladetektonik til spiselige myrer.

Da vi besøgte Hammershus, havde vi solskin hele dagen. Vi gik hjemmefra om morgenen op mod Hammershus, som ligger på en høj klippeskrænt. Da vi ankom, gik vi en tur hele vejen rundt om ruinen, så vi så den nedefra. Undervejs fortalte Morten om borgens historie og konstruktion, og det var særligt at starte med at se den udefra, hvor man kan opdage detaljer, man ellers overser indefra. Derefter bevægede vi os langsomt op til selve Hammershus, mens Morten levende beskrev både borgens funktion gennem tiden og de dramatiske skæbner, som f.eks. Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt, der sad fanget der. Fortællingerne kombineret med at stå midt i ruinen gjorde oplevelsen intens og let at leve sig ind i.

Efter besøget på Hammershus fortsatte vi traveturen rundt om Hammerknuden. Vi endte med at gå lidt over 21 km alene dén dag, og selvom det føltes som en uendelig lang tur, blev den til et af højdepunkterne. Netop fordi vi gik så længe sammen, opstod der en særlig ro og nærhed, hvor vi kunne nyde hinandens selskab og de samtaler, man kun får, når man går side om side i så mange timer.

Vi valgte i det hele taget rigtig meget hinanden til. Vi havde fx ikke mobiltelefoner med, og det gjorde, at vi hele tiden var nærværende sammen og oplevede det hele gennem øjnene og hinanden og ikke gennem telefonen og dem, der nu kunne være i den anden ende af telefonen. De eneste ulemper ved ikke at have telefoner med var, at man så ikke kunne tage billeder og holde streak. Måske var det, fordi vi ikke havde telefonerne med, at det blev sådan en fællesskabs-agtig-mega-social tur, hvor vi i højere grad brugte de store fællesskaber, end vi gør til daglig…….alle var ligesom sammen med alle, og alle gjorde sig umage med, at vi alle sammen lykkedes. Det var alt sammen gode oplevelser, og det er mega-fedt, at vores fælles oplevelser nu bliver til gode, fælles minder.