Egeskovtur 2025

Af Tommy Hardam

 

Som en fast tradition d. 1. maj var hele indskolingen igen i år på tur til Egeskov Slot. I fire busser blev alle 176 børn og 25 voksne kørt direkte til Kværndrup.

Børnene havde igennem  den sidste uge set frem til turen og var spændte på, hvad der skulle ske. Alle blev klassevis inddelt i små grupper, og så var tid til at komme rundt på museet og se de mange gamle veteranbiler og motorcykler og få en snak omkring disse.

På Falckmuseet kunne vi komme tæt på og se de mange Falckbiler og de spændende ting, der var udstillet. Noget af det, som der blev talt mest om, var muligheden for at besøge selveste Grev Dracula, som lå i sin kiste. For mange af børnene var det en udfordring at gå ind i det mørke gravkammer, men de fleste klarede udfordringen og var rigtig stolte bagefter.

Udendørs var den store labyrint en stor succes, og med hjælp fra kammeraterne lykkedes det alle at komme ud til madpakkespisning på græsplænen. Resten af turen blev brugt på den store legeplads, hvor der var masser af udfordring både for store og små i form af høje klatretårne, hoppeborge, trævandring mv.

Alle havde en fantastisk dag, hvor flere af børnene gerne ville være blevet lidt længere.