Flexuge 2 – Det historisk-poetiske hus
Af Michael Hoff
I uge 13 blev skoleårets 2. flexuge afviklet.
Hele skolen var omdannet til et historisk-poetisk hus, hvor det almindelige skoleskema var brudt op, og hvor lærere og pædagoger i fællesskab havde planlagt en uge, hvor alle klasser arbejdede sammen med deres venskabsklasser.
Det betød, at små og store elever var sammen i kulturværksteder, hvor der blev arbejdet ud fra et af temaerne: Fortælling, musik, teater, kunst og film.
Det blev en fantastisk uge, hvor huset summede af kreativitet, skaberlyst og hektisk aktivitet, mens der blev kreeret værker inden for hver af de fem kulturtemaer.
10. juni inviterer bestyrelsen alle forældre til en fælles sommerfest, hvor blandt meget andet en del af værkstederne fra denne flexuge vil kunne ses.
Mere info om dette arrangement senere.





