Forårskoncert på mellemtrinnet
Af Tristan og Karla, 6.b
Vi startede med at gå ind i salen. I salen var der sat stole op i rækker.
Man sad sammen med sin klasse, og det var i rækkefølge, så 3.klasserne sad forrest og så gik det ellers bare efter klassetrin hele vejen op til sjette.
Vi havde nogle virkelig gode konferencierer fra 6.b – nemlig Frederik, Tilde H og Elise.
Så var det 3.b’s tur, og de spillede ”Midt om natten”. det var rigtig godt, og det var fedt med så mange percussioninstrumenter. Nu var det 4.b., og de spillede ”Så’n er det”.
5.a spillede ”Flue i et spind”, som er en forholdsvis ny sang, men som er rigtig god.
Så kom konferenciererne op på scenen og præsenterede næste sang, som var ”Blinding lights”. Det var 5.B, der havde kastet sig ud i en sang, som i forvejen er god og derfor svær at lave bedre. På trods af det, klarede de det faktisk ret godt. Det var nok på grund af deres meget energiske sangere.
Efter 5.b var det 5. klassesband. og de spillede et mashup af ”Stolt” og ”Right here waiting for you”. Endelig spillede 6. klasses band spillede ”Fix you” af Coldplay.
Alle de numre, der er blevet spillet, har været nogle gode sange og ikke mindst gode sangere og musikere, som bare leverede dem på deres helt egen, men sindssygt gode måder.
Band er virkelig fedt hvis du godt kan lide at spille musik, man kan spille lige det man vil. Man kan både komme ,hvis man er god til et instrument i forvejen, eller man kan komme uden nogen erfaring. Man kan også synge, hvis det er det, man har lyst til.
Vi havde to i Band for sjette årgang, som kun sang.






