Lanternearrangement
Af Julie Bendix Hansen
Hvert år afholdes lanternearrangement for eleverne fra 0. – 5. klasse.
I år startede lanternedagen med en fælles morgensang, hvor skolens bibliotekar, Hanne, fortalte om et litterært emne. I år hørte vi om Astrid Lindgrens forfatterskab. Efter den fælles samling, blev eleverne sendt ud i par med en bog og en lanterne og fandt deres perfekte “hygge-spot”.
Det, der før var en idrætshal, en gang, et klasselokale, forvandledes til en fælles læsehule. En stille summen spredte sig, da eleverne gik i gang med at læse højt. Lyset var slukket, og rundt omkring blev alverdens fortællinger delt i skæret fra lanternernes lys.
Fællesskaber fødes, når de ældre elever læser højt for de yngre. Lanternedagen er uden tvivl en helt speciel, lærerig og magisk dag at være med til.





