OSO-opgaven i 10. klasse

Af Anh-Khoi Tran, Johannes Gade, Johannes Møller, 10. klasse

 

OSO er en ’Obligatorisk Selvvalgt Opgave’ hvor man i en periode af ca. 1 måneds tid skal finde et emne at arbejde med og skrive om. Emnet handler for det mest om en karriere eller et job, man gerne vil gå i dybden med og lære om.

Under OSO skal man have valgt et job eller karriere, man synes er interessant. Det job fordyber man sig så i for at få et bedre indblik i jobbets indhold.

OSO opgaven er rimelig fri, da man må skrive, om næsten hvad man vil. Opgaven er også ens eget ansvar at få lavet, da man kun har få timer til det på skolen. Når man er på skolen, kan man få vejledning af lærerne, men størstedelen af opgaven skal skrives der hjemme.

Der er også nogle krav til opgaven, som skal opfyldes. Man skal interviewe en, der har gennemgået den uddannelse eller har det job, man har valgt. Så skal man også lave et produkt, der kan bruges aktivt i ens 122-minutter lange fremlæggelse.

Vi havde fri en fredag, hvor lærerne læste opgaverne igennem. Mandag og tirsdag skulle vi fremlægge vores opgaver, og den ene halvdel fremlagde mandag, mens den anden halvdel fremlagde tirsdag. Man havde så fri den dag, man ikke fremlagde, og vi fik sandwich fra boden til frokost.