Overlevelsestur med linjefaget krop og natur
I efteråret var linjefaget krop og natur på tur med overnatning på Enebærøje.
Her følger en lidt forsinket beretning fra turen:
Af Lasse Hvid Dalnæs, 9b
Det hele begyndte med, at vi mødtes torsdag morgen d. 25/9 i den store skolegård. Her fik vi en masse info at vide og blev delt op i nogle grupper. Turen gik til Enebærøje, og det var en virkelig hård, men samtidig fed cykeltur. Det var cirka 30 kilometer.
Grupperne ankom på forskellige tidspunkter, men alle var samlet omkring klokken 14 på Enebærøje. Så skulle vi sætte vores lejr op, og det var nemt for nogen, mere besværligt for andre.
Så da alle blev færdige med lejren, skulle vi ud at gå en tur. Vi gik ned til et fyrtårn, hvor vi legede en leg, hvor man skulle sætte sig et sted, hvor ingen andre var tæt på, og så skulle man prøve at gætte på, hvornår der var gået 15 minutter. Det bedste gæt var kun 2 sekunder fra. Meget imponerende.
Så kom vi tilbage til lejren, og det var tid til at bade. Vandet var koldt, og det var ikke alle, der var under, men hyggeligt var det. Så blev det aften, og vi fik lavet noget mad, og så skulle vi på natteløb. Det var sjovt og også uhyggeligt. Bo og Simon lå rundt omkring og skræmte os.
Og så smuttede vi i seng. I min gruppe faldt vores lejr sammen. Det var koldt, men så kunne man se på stjernerne.
Næste morgen stod vi op og lavede lidt morgenmad og noget mad til hjemturen. Det var en virkelig hård tur hjem, modvind i 30 km, men vi klarede den alle.
Vel hjemme igen gik ind i kuben og snakkede om turen og fik et stykke lækker kage fra boden.
Til de elever, der desværre ikke fik valgfaget krop og natur, men måske gør det næste år: Glæd jer… det er en vild fed tur.





