Overlevelsesturen – 7.c på Stige Ø

Af Ingrid, 7.c

“Så går vi,” sagde Trine. Klokken var cirka 08.30 om morgenen, da vi gik af sted mod Stige Ø. Jeg skulle nemlig på overlevelsestur med hele min klasse. De voksne kaldte turen en “ryste-sammen-tur”, men der var ikke rigtig nogen af os fra 7.c, der gad gå. 

I starten gik turen hurtigt, fordi vi snakkede og sang. Men efterhånden blev alle helt trætte. Da vi kom frem, fandt vi ud af, at der kun var 5 kilometer ud til Stige Ø – men vi havde gået en omvej på 3 kilometer mere. Så vi havde i alt gået 8 kilometer. 

Vi pakkede ud og bredte soveposerne ud i shelterne. Der var tre sheltere. Vi fik lidt tid til at slappe af, inden vi skulle lave forskellige lege. De voksne havde fundet på kreative lege med ting fra naturen, og så var der også en konkurrence, hvor vi skulle bygge et tårn af spaghetti og skumfiduser. Efter legene hyggede vi bare i shelterne.

Senere kedede nogle af os os, så vi lavede en “ormekamp” – en slags slåskamp i vores soveposer. Hen på aftenen blev vi meget sultne og ventede bare på aftensmaden. Aftensmaden var vikingegryde, som Trine havde lavet hjemmefra – og den smagte virkelig godt, selvom det var lavet over bål. 

Efter maden sad vi omkring bålet og hyggede lidt. Senere lavede hele klassen ormekamp. Da det blev aften, skulle vi prøve at sove. Klokken var omkring 22, da vi skulle ligge i shelterne. Inden da skulle vi alle børste tænder på toilettet, som lå cirka fem minutters gang fra shelterne. Vi måtte gå gennem en lille skovsti med mørke træer for at nå derhen. 

Ellen, Nete, Sofie, Ella og jeg skulle sove sammen. Men Nete, Ellen og Sofie valgte at sove under åben himmel, så Ella og jeg fik hele shelteret for os selv. Ella havde medbragt et myggenet, som vi hængte op – det var dejligt.

Senere måtte vi tisse, og da vi var lidt bange, fik vi nogle af de andre med os. Vi blev vækket klokken 06.00 og begyndte at pakke sammen, fordi vi skulle gå klokken 08.00. Egentlig skulle vi først gå klokken 11.00, men der var lovet massiv regn, så vi tog af sted så tidligt vi kunne – alligevel regnede det stadig. 

Soveposer blev rullet sammen, shelterpladsen blev ryddet, affald samlet; alt blev sat i stand som da vi kom (eller næsten). Klokken 08 gik vi hjemad. Det regnede virkelig meget. Vi gik den rigtige vej hjem, så det var kun 5 kilometer. Jeg havde været klog og taget paraply og regnjakke med, men nogle af mine venner havde ikke engang en jakke. Derfor gav jeg dem min paraply. 

Vi var alle sammen trætte og våde, og da vi nåede tilbage med våde strømper, mudrede bukser og ødelagte sko, havde vi heldigvis fri. Vi fik tømt traileren og sagde farvel til hinanden. Min mor kom og hentede mig, og hun spurgte, om det havde været en god tur. Mit svar var: Det havde det virkelig været – en ægte ryste-sammen-tur 🙂