På cykelbanen med 6.a
Af Augusta Bruun-Givskud og Olivia Sofie Liisberg
Vi startede dagen med at køre med letbanen til idrætshallen og gå den korte tur til det store cykeltelt, hvor vi satte os ned og pakkede ud ved en lille ring af stole til klassen.
Så fik vi hver en trøje med et nummer, hvor hele vores klasse fik farven sort. Herefter begyndte en lidt ældre mand at beatbokse, som han også gjorde sidste år. Imens han beatboksede, fik vi alle mulighed for at tage en lille drikkedunk, men vi sagde begge nej tak, da vi fik nogen sidste år, og vi allerede havde drikkedunke. Så bød han os velkommen og fortalte at vi snart skulle begynde.
En af tingene, vi skulle, var at køre på en stor cykelbane. Man skulle starte med at køre én omgang på tid. Så skulle man køre tre omgange på tid. Man kørte på sådan nogle røde racercykler. Det var en stor cykelbane med sider, man kunne køre op ad, men det måtte man ikke, det var lidt for farligt hvis man ikke havde prøvet det særlig mange gange. Vi stod i en kø fra 1 til 18, vi havde jo tal på ryggen. Vi cyklede imod B.-klassen. De var også meget gode.
Så skulle vi lave noget balance noget, hvor vi skulle cykle uden at køre uden for en grøn måtte. Oven i det så skulle vi også kaste nogle ringe i nogle stange. Man havde også en makker, der skulle samle dem op, men uheldigvis så kørte Augusta forkert og støtte ind i et stativ, hvor hun ødelagde det. Men til gengæld fik de grinet meget af det. Så det var meget sjovt.
Vi havde også to pauser, hvor vi sad i den der cirkel med stole og spiste.
Vi skulle også igennem en slags forhindringsbane hvor man kørte én og én. Og så var der en af dem, der “arbejdede” der, som gik med og noterede, hvis vi fik en fejl.
Vi startede med at køre rundt. Så kørte man videre, hvor man skulle tage nogle ringe af en dims. Nu skulle man køre igennem et stativ, hvor der hang nogle dinglende metalpinde, man ikke måtte røre. Så kørte man videre og kørte slalom rundt om nogle kegler, og til sidst kørte vi over en vippe. Ved målstregen skulle man stoppe det helt rigtige sted. Der var nemlig en lille måtte, som man skulle stoppe på uden at vælte en dims.
Vi skulle også lave noget, som de kaldte “e-cykling”. Der skulle man cykle én kilometer på tid. Men man sad ikke på en rigtig cykel. I stedet skulle man cykle på en slags falsk cykel med en skærm foran. Det var rigtig hårdt, men vi alle fik en tid på cirka 3-5 minutter. Så det var godt.
Til sidst samlede vi os i den der stolecirkel og fik at vide, hvem der vandt på de forskellige poster og generelt. To fra vores klasse fik en medalje og til vores store overraskelse vandt vi samlet.
Mange tak fordi I læste med. Det var en hyggelig dag .















