Skolekredsmøder i 2025-26
Skoleårets løb afvikler vi som regel to skolekredsmøder – og i år faldt disse to møder d. 18. september 2025 og 4. februar 2026.
Her følger to korte beretninger om indholdet af skolekredsmøderne:
- skolekredsmøde
Af Peter Kirusis
Oplæg om sociale medier og AI ved Lykke Møller Kristensen:
I samfundet fylder børn og unges digitale liv og trivsel utroligt meget. Det er vi også optaget af på Odense Friskole.
Vi ønsker at klæde eleverne på til den digitale verden, som der drøner derudaf.
I den forbindelse var vi i efteråret så heldige at have besøg af journalist og forfatter Lykke Møller Kristensen.
Lykke Møller Kristensen har over 15 års erfaring i digital kultur, kommunikation og adfærd, og hun er overbevist om, at mennesket skal stå i centrum for den digitale udvikling, og refleksion er nøglen til en sund digital fremtid.
Hun kom på skolen af flere omgange, hvor hun snakkede med henholdsvis 4.-5. årgang, 6.årgang, 7.årgang og 8.-10. årgang. Med hver årgang afholdt Lykke et samtale-oplæg, hvor hun tog udgangspunkt i, hvad der fylder for børnene/de unge på hver årgang, og hvert oplæg var målrettet aldersgruppen. Oplæggene var ikke fordømmende eller prædikende, men nysgerrige og interesserede
Eleverne var meget optaget af samtalerne og bidrog med indhold, spørgsmål og erfaringer, og vi kom vidt omkring i samtalerne. Alt fra ”hvor mange har sociale medier? og ”har I selv oplevet noget ubehageligt online” til ”hvilke råd vil I give politikerne om ny lovgivning?”. Lykke var meget begejstret for den store deltagelyst og tog flere af elevernes inputs med i hendes videre arbejde.
Det arbejde var allerede senere på aftenen d.18.09. da Lykke Møller Kristensen var oplægsholder til skoleårets første skolekredsmøde.
Her fortsatte Lykke sin levende og nærværende stil, da hun fortalte om faldgruber og udfordringer for børn, unge og forældre i den stigende digitaliserede verden – med det klare budskab, at vi skal nedbryde den digitale kløft mellem forældre og børn.
Undervejs kom der mange gode og kvalificerede input fra nysgerrige og engagerede forældre, og tilsammen fik vi skabt et nærværende og indsigtsfuldt skolekredsmøde.
- skolekredsmøde
Af Michael Hoff
Oplæg om Trivselskommissionens arbejde og anbefalinger
Allerede på sidste års skolekredsmøde havde vi fokus på Trivselskommissionens arbejde, da Lene Tanggaard besøgte os og gav et kig ind i kommissionens maskinrum, mens arbejdet stadig var undervejs. Hun tog forskud på nogle af anbefalingerne og kom med en række interessante input til diskussionen om de unges trivsel.
I år fulgte vi så op på Lene Tanggards besøg med et foredrag af Trivselskommissionens formand, forstander på Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, og han kom vidt omkring i såvel selve arbejdet i kommissionen samt det væsentligste… anbefalingerne.
Trivselskommisionens opgave var med fokus på den brede og almene gruppe af børn og unge mellem 0-25 år at…”belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes”, og arbejdet bestod af de fire faser: Trivselsforståelse, status, årsager og løsninger.
Kommissionen nåede frem til en trivselsforståelse, der beskriver, at …”man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selv om man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder”.
Anbefalingerne tager udgangspunkt i det, vi er gode til i Danmark: Pædagogik, dannelse, demokrati, livsoplysning, karakterdannelse, fællesskaber og et stærkt civilsamfund, og munder ud i 35 anbefalinger inddelt i følgende 8 temaer:
– nyt sprog for trivsel
– et balanceret digitalt liv
– karakterdannelse og myndiggørelse
– en tidssvarende pædagogisk praksis
– fællesskaber i fritiden
– krop og bevægelse
– tidlig og rettidig indsats
– forældreskab
I løbet af det både indholdsrige, underholdende og til tider provokerende oplæg beskrev Rasmus Meyer yderligere detaljer i konklusionerne – eksempelvis nedslag i et dannelsesideal, hvor den unge går fra at være objekt til subjekt, fra at være svævende til at være forankringsparat, fra blind passager til at have blik for livsunderet, fra rastløshed til herre over egen opmærksomhed, fra ængstelig til modig, fra offer til selvagtelse, fra selvoptaget til større horisont og fra kritisk til taknemmelighed.
Spændende anbefalinger, som ikke alene udfordrer den unge, men også i høj grad bør anspore alle voksne – særligt forældre og skole – til selvindsigt og kritiske spørgsmål til egen praksis i forholdet til barnet/den unge.
