4. årgangs julestykke
Af Åse Bruntse
Det traditionsrige julestykke løb af stablen i den første uge af december. Det er kulminationen på flere ugers arbejde. Først skal rollerne fordeles, så skal replikkerne læres, musikerne skal øve, lyset skal på plads, dansen skal laves, kostumerne skal tilpasses, og til slut skal det hele sættes sammen til en forestilling. Der er mange aftaler, som skal på plads – hvem flytter tronstolen? – hvem tænder stjernen? osv.
Det hele faldt heldigvis i hak allerede til generalprøven, så alle kunne nyde at spille forestillingerne.
Udtalelser fra elever:
-Vi øvede stykket igennem MANGE GANGE!!!!!
– Vi hyggede os backstage og det var svært at være stille – flækkede af grin.
– Mange var spændte.
– Svært at huske rækkefølgen.
– Vores lærere var meget nervøse for, om man kunne høre det nede bagved. Men det kunne man.
Det er helt sikkert med til at styrke fællesskabet på årgangen med sådan et projekt, og både lærere og elever kan se tilbage på en rigtig god proces.



















