5.b i samarbejde med en 5. klasse i Kenya
Af: Freja Jeppesen og Daniil Kokoshyn, 5.b
I 5.b har vi haft besøg Niels og Bodil Krogh (tidligere lærer på Odense friskole), hvor vi har talt om vores internationale samarbejde med en 5. klasse fra Raila Educational Center i Kenya.
I starten af vores forløb skal vi lære hinanden at kende ved at sende breve til hinanden. På længere sigt, er det meningen, at vi skal udveksle idéer til, hvilke lege og aktiviteter, der kan laves i frikvarterne. De har fået en ny skole, som mangler en skolegård. Temaet for vores samarbejde er: Leg, læring og bæredygtighed.
Vi glæder os rigtig meget til at lære dem at kende og håber, at vi kan hjælpe dem med deres lege i skolegården, og at vi kan blive klogere på, hvordan vi leger herhjemme i Odense.