6. årgang på den traditionelle tur til Bornholm

Midt i september blev det tid til årets 6. klasse-tur til dejlige Bornholm. Som altid en stor oplevelse fyldt med gode oplevelser. Her følger beskrivelser af nogle af disse fortalt af elever fra 6. klasse:

Hammerknuden og Hammershus

Af Alexander, 6.a

Hammerknuden er en meget smuk gåtur, men den er også lang, så det skal man lige huske, hvis man er lidt sart. Vi startede nede ved foden af Opalsøen og gik længere op. Man skulle tro, at det hurtigt blev kedeligt at se på, men der var en hel masse nye vinkler at se søen fra, jo længere vi gik op. Der er natur overalt og altid noget nyt at se på.
Et billede kan beskrive det bedre end en tekst, men man skal se det med sine egne øjne, før man virkelig kan forstå det. I horisonten kan man se Hammershus – den største borgruin i norden. Og selv om turen kan være udmattende og demotiverende er udsigten der altid til at gøre dig glad for det valg, du tog, da du valgte at gå Hammerknuden rundt.
Da vi kom hjem var alle meget trætte, og vi gik cirka 27.000 skridt den dag.

Hammershus er en kæmpe borgruin. Større end noget, man kunne have forestillet sig. Den ligger meget højt oppe omringet af en voldgrav, der engang var fyldt med lort, tis og andre klamme affaldsstoffer. Fordi vi er så højt oppe, ville det naturligvis være svært at have vand i voldgraven så derfor fyldte man bare voldgraven med det klamme, man havde lige ved hånden.
Der var et rimelig intakt tårn (i forhold til de andre), hvor der var virkelig meget gennemtræk. Man kunne virkelig mærke vinden suse ind på en, og det var en smule forfriskende. Generelt var der meget koldere, jo længere man kom op på klippen, og nogle havde desværre ikke jakke med derop.
Hammershus har en meget interessant historie og har haft mange forskellige personer til at være overhoved på Hammershus, bestemme over Bornholm eller inddrage skat. På vejen derop så vi en klippe kaldet “Kamelhovederne” og med god grund. Det ligner to kameler, der ligger og chiller. Det var også en virkelig flot oplevelse, og det kan anbefales til alle, der kommer til den smukke ferieø, Bornholm.

Naturbornholm

Af Josefine, 6.a

Jeg kunne godt lide, da vi var på Naturbornholm, fordi det var en meget spændende udstilling. Først var vi ude og se nogle gamle klipper og høre en masse ting om det. Vi havde vores egen guide med fra Naturbornholm. Han var sådan en arkæologtype i frilufttøj og gråt hår. Vores guide var meget nørdet med sten og viste os en forstenet vandmand, der lå på en gammel havbund helt tilbage fra dinosaurer-tiden.
Vi kunne også prøve at lave det længste tidsspring i verden, hvor man kunne stå med fødderne på hver sin sten, der var mange hundrede millioner år forskellige i alder… jeg syntes nu, stenene lignede hinanden.
Senere var vi oppe og se Rytterknægten. Det er et højt tårn. Vi kunne gå op i det og se helt til Christiansø. Det var en smal og kold trappe, vi gik op af, og man gik rundt og rundt. Der var et lille rum under trappen, det har nok ikke været brugt til noget, men det var alligevel sjovt at skubbe hinanden derind.
Efter Rytterknægten gik vi ned til Ekkodalen hvor man kunne råbe: HVAD DRIKKER MØLLER? Der var ikke supermeget ekko, men der var lidt, men der var for mange, der råbte samtidig.

Hammershus

Af: Alma J., 6.b

Hammershus er en rigtig flot gammel borgruin, der ligger på en meget høj klippeknold. Udsigten er utrolig smuk, og man kan se langt ud over havet. På Hammershus har de også en souvenirbutik, hvor man kan købe mange fine souvenirs, man kan gå på toilettet, og man kan spise mad i hyggelige omgivelser.
Hvis du følger stien fra souvenirbutikken hen imod en låge, kan du gå rundt om Hammershus udefra, og det er et rigtig flot naturområde. Her er også en masse får, der går rundt på de stejle klippesider. Du kan følge stien op ad trapperne. Hvis du så går ind på Hammershus, kan du se hvor Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt sad fængslet. Det blæser altid på Hammershus, uanset hvor du er henne, får du følelsen og duften af frisk luft og natur.

Helligdomsklipperne og Sorte Gryde

Af: Sofie R., 6.b

Helligdomsklipperne ligger i Allinge og tæt på Gudhjem. Der er mulighed for vandreture og bådture, med udsigt over Østersøen. Helligdomsklipperne er kendt for deres storslåede og dramatiske klippeformationer, der strækker sig langs Bornholms kyst. Desuden er klipperne et populært sted for fotografering på grund af deres naturskønhed.
Ved klippekanten er der en lang trappe, der fører ned til kysten med over 100 trin. For enden af trappen kommer du ned til en masse sten, der ligger ud til kysten. Stenene kan være meget glatte. Der er en fugtig, men også frisk havduft blandet med tang og saltvand. Man kan høre bølgerne falde ind på stenene. Du kan også høre fugle, der kvidrer og skriger.
Stenene fører hen til en lang bro over vandet. Broen stopper ved Den Sorte Gryde. Der er der en lille smal stige, som går ned i et slags hul med en masse sten. Når du kommer ned ad stigen, er det vigtigt at være tålmodig, fordi der tit kommer bølger ind. Det er svært at undgå at få våde fødder. Når man kommer ned ad stigen, skal man være hurtig. Du skal træde ned på stenene og næsten hænge på klippevæggen. Nede i hullet er der en duft af havet, fugtig jord og sten. Lydene er ofte præget af ekko fra bølgerne, der bruser ind i klippen. Og lyden af vand, der drypper fra klippevæggene. Inde i grotten er der kulsort, så hvis du gerne vil kunne se noget, bliver du nødt til at bruge en lommelygte.

Rejsen i den sorte gryde

Af: Alma S.

Skal du ned i Den Sorte Gryde, starter din rejse ved en metalstige. På stigen skal du holde godt fast og passe meget godt på, for nogle dage er der høje bølger, som kan ramme dig på stigen, og du kan falde ned i vandet. Når du er klatret over stenene til den anden side, begynder din tur ind i grotten. Grotten er dyb, faktisk er den 60 meter dyb, og der er meget mørkt, så dine øjne skal vænne sig til mørket, før du kan se de smukke klippevægge. Du kan ikke gå ved siden af din bedste veninde, for grotten er smal, og man kan kun gå en og en på en række. Du går længere ind i grotten, og her skal du holde godt øje, for her lever en særlig art, nemlig den bornholmske grotteedderkop – Meta Menardi.
Grotteedderkoppens krop kan blive op til 1,7 cm, så med ben, er den temmelig stor. Du bør ikke røre ved edderkopperne, da de faktisk er en smule giftige.