8 klasse på tur i København
Af Anh-Khoi Nguyen Tran, 8b
At tage på lejrtur er meget spændende og sjovt, og man lærer også rigtig meget og ser nye ting, som man ikke har set før.
Derfor synes jeg, man bør beholde en lejrtur til København.
Mandag den 6. maj 2024 tog min klasse til København i tre dage. Det var rigtig dejligt, fordi det var solskinsvejr næsten hele tiden. Og der var masser af sjove aktiviteter, som vores lærere havde planlagt.
Den første dag mødtes vi på Odense Banegård kl. 7.30, hvor lærerne tjekkede om vi allesammen var der. Kl. 08.00 ankom vores tog, og så var det tid til afgang. I toget sad vi alle og spillede Among us, det gjorde vi hele turen, og det var virkelig hyggeligt.
Da vi ankom til København, var der lidt regnvejr, som gjorde os våde, men det gjorde ikke så meget, fordi efter vi kom hen til vores sovested i Rysensteen, blev det solskinsvejr, og det var rigtig dejligt.
Kanalrundfart i København
Vi lagde vores bagage og tasker, og så var det tid til en kanalrundfart, hvor vi sejlede rundt og udforskede København. Virkelig hyggeligt.
Vi blev færdige med kanalrundfarten og fik en times pause, hvor vi måtte gå rundt og købe noget frokost. Drengene og jeg gik rundt på Strøget og kiggede på butikker og købte mad.
Politiker for en dag
Efter frokost var vi på Christiansborg, hvor vi fik en lille rundtur. Herefter skulle vi være ”politikere for en dag”. Vi blev undervist på en helt anderledes måde, som vi aldrig havde prøvet før, og det gjorde det virkelig spændende.
Pizza aften i Rysensteen
Da vi blev færdige med at være politikere, var det så tid til noget aftensmad derhjemme. Efter en lang dag. Vi fik allesammen pizzaer og sodavand, og vi hyggede os og så noget fodbold.
Aftentur på Christiana
Efter aftensmad gik vi alle en aftentur på Christiania, hvor vi gik rundt, snakkede og hyggede os. Efter turen skulle vi gå hjem igen og sove.
Davids Samling
Næste dag skulle vi tidligt op for at gå hen til Davids Samling, som var et museum, hvor vi fik en rundvisning af en medarbejder. Her fik vi lært om hvem David var og islamisk kunst.
Krigsmuseet
Efter Davids Samling gik vi hen til Krigsmuseet, hvor der var en, der skulle undervise os. Vi skulle filme os selv i den tidsperiode, som vi valgte – f.eks. 1 verdenskrig, hvor man skulle forstille sig, at man var en krigsjournalist, som skulle tilbage i tiden for at interviewe en person, som levede på den tid.
Fotosafari
Efter undervisningen blev vi delt ud i nogle drenge- og pigegrupper, hvor vi skulle ud at tage billeder rundt i København. Vi var henne hos Den Lille Havfrue, Christiansborg, Rosenborg og Amalienborg. Vi fik set meget, og vi gik en dejlig tur, hvor solen skinnede.
Da vi blev færdige, gik vi rundt og fik mad, fordi vi var ret sultne efter en lang gåtur.
Tivoli
Om aftenen var vi i Tivoli, og det var en rigtig hyggelig aften. Jeg var inde i Arkaden og fik prøvet mange maskiner. Efter Arkaden gik vi rundt til mange forskellige forlystelser som den gamle rutsjebane, Mælkevejen og Dæmonen. Da det blev sent, var det tid til at vi skulle hjem for at sove.
Det var nu blevet den sidste dag i København. Da vi vågnede op, fik vi morgenmad og derefter skulle vi pakke sammen. Vi tog afsked med Rysensteen og gik til Hovedbanegården, og snart var vi tilbage i Odense, og det var tid til at sige farvel efter nogle fede dage sammen.
Jeg synes, det er vigtigt, at man beholder sådan en tur, fordi man lærer hinanden at kende, man ser nye steder, man ikke har set før, og man lærer en masse nyt.