Er du rigtig klog? Den er mindst lige så stor som op til loftet her! – 1.b har indstuderet og opført musicalen: Musika får en ide
Af: Kirsten Aalborg, klasselærer i 1.b
1.b dansede og spiste ost og sang for omkring 90 mennesker ved et fyraftensarrangement for forældre og søskende. Og ved en generalprøve for mini, 0. og 1.a. – 4.a fik også lov at se med.
Der er flyttet en kat ind i huset, hvor 20 mus bor. De er bange for katten, som er tre gange så stor som de selv. De synger i Sørgesangen
Det var godt at være mus
Her i dette gamle hus
Men med denne dumme kat
Er det rivende galt fat.
Hvem kan give os et råd?
Vi må alle gøre nog’t
Der kan få den stygge kat
Til at løbe væk i nat.
De bliver enige om, at de vil sætte en bjælde om kattens hals, så de altid ved, hvor den er. Men de kan ikke blive enige om, hvem der skal gøre det. De har alle mulige undskyldninger. Som en af musene gør opmærksom på: Den er mindst lige så stor som op til loftet!
Til sidst siger Musika: Sådan er det altid hernede. Vi kan godt blive enige om, hvad vi skal gøre – men aldrig om, hvem der skal gøre det.
Nå, men når ingen af jer vil med, så må jeg jo gå alene. Farvel!
De andre mus fortryder og synger:
Nej, hvor er hun skør,
bar´ hun ikke dør.
Der må ikke ske hend’ noget,
vi sku´ alle være gået
med uh – åhh,
med uh – åhh.
Det ender godt. Musika vender tilbage og bliver fejret som en helt, da hun fortæller, at alt gik, som det skulle. Man hører bjælden i baggrunden.
Musicalen er en enkel historie om et komplekst problem. Handlingen er hentet i den gamle fabel af Æsop, ”Bjælden på katten. ”
Om at spille teater
”Man skulle tro, det var skræmmende, men når man prøver det, er det bare sjovt,” siger Theodor, og Lilli tilføjer: ”Man lærer ikke at være sceneskræk.”
”Det er svært at optræde for børn”, siger Theodor, ”fordi de ikke er stille og løber rundt”. Jeg spillede mus nummer to, og jeg trak rebet. Jeg skulle falde to gange, og jeg skulle få publikum til at tro på, at jeg havde slået mig ægte. Da jeg øvede, gjorde det nogle gange ondt.”
Samarbejdet
”Man arbejder mere sammen, end man plejer” udtaler Vilde, Emilie bakker op og siger: ”man lærer hinanden bedre at kende.”
Musekostumerne sørgede forældre og bedsteforældre for. Der var 20 forskellige mus. ”Mine ører og min hale har min mor lavet,” fortæller Carla. ”Mine ører havde en grøn kant og to blomster og pomponer.”
I musiktimerne har Maria Hørup indøvet alle sangene med klassen.
Forestillingen
Næsten 90 forventningsfulde premieregæster mødte op, og det gjorde indtryk.
Alle i 1.b var trætte dagen efter, men også meget tilfredse med deres forestilling. De vil gerne optræde igen.
Tak til alle medvirkende og forældre og elever 4.a., som var behjælpelige med sminke.
