Flexuge – uge 41
Vi har i løbet af uge 41 haft flexuge på skolen.
I løbet af ugen har indskolingen og de ældste elever haft om emnet “De Olympiske Lege”. De yngste elever har været inddelt i forskellige lande og været aktive på mange forskellige måder.
Torsdag sluttede de ugen af med “De olympiske friskolelege” på børnenes jord – med åbningsceremoni og medaljer til alle.
Det var en stor fornøjelse på trods af, at vejrguderne sendte regn.
Mellemtrinet har været i Harry Potters univers og lavet forskellige magiske aktiviter. Der er produceret kapper og andre rekvisitter for at kunne lykkedes med troldmanskab. Torsdag var der stor “fest” i skolegården, da samtlige elever i kapper dansede vals – det var et smukt syn.
De ældste elever har arbejdet med OL på meget forskellig vis i løbet af ugen. De har haft oplæg af deltagere fra dette års OL, de har arbejdet med portrætter, designet medaljer og de har selv været aktive på OKS med diverse aktiviteter.