Gækkebrevskonkurrence på skolebiblioteket

Af Hanne Sinding Møller

Til alle tider har man haft behov for traditioner. De giver oplevelsen af fællesskab og fælles forståelse i en kultur. Traditioner binder os sammen – også på tværs af generationer.

Bindebrevet
Gækkebrevet er en del af vores tradition. Den tradition kan ledes helt tilbage til 1600-tallet, hvor traditionen kom fra Tyskland, dengang kaldte man brevene bindebreve.
Et bindebrev kunne man få på sin navnedag, som var den helgendag i kalenderen, der svarede til ens fornavn. Hed man fx Hans eller Johannes, havde man navnedag på Johannes Døberens dag d. 24. juni.

Silketråd
Den væsentlige del af et bindebrev var en tråd, der lå i brevet. På denne tråd var der bundet en hel masse knuder, som skulle være umulige at binde op. Ideen var, at når man som modtager ikke kunne binde knuderne op, var vedkommende ’bundet’ til afsenderen. Modtageren skulle så ’betale’ ved at give afsenderen et kys, en dans eller invitere afsenderen med til gilde.

Verset i et bindebrev kunne fx lyde:
”Jeg binder dig hverken med bånd eller bast
men med en silkesnor så fast.
Nu venter vi på, at du et godt gilde vil give
med kaffe og mjød og kringle så fin
alt efter viljen din
og frie musikanter.
Byd til gilde hvem du vil og hvem dit sind står til
mig du ikke forglemme må.”

Fra bindebrev til gækkebrev
Bindebrevene blev efterhånden afløst af den danske tradition: gækkebrevet.
På skolebiblioteket har vi i år afholdt gækkebrevskonkurrence. Der er indkommet mange virkelig flotte gækkebreve.
Der er blev fundet 6 vindere, der blev afsløret til morgensang fredag inden påskeferien.