5.A Høvdingebold i Viborg

Af: Frida Birch, 5.a

 

Vi tog til Viborg den 17. maj. Vi kørte i bil hele vejen og stoppede ved Himmelbjerget og kiggede på den flotte udsigt.

Derefter tog vi hen til skolen og fik vores trøjer og gik over i deres gymnastiksal til introduktion. Bo fortalte, hvilken bane vi skulle spille på, og dagen gik hurtigt.

Efter lasagne til aftensmad fik vi vores telefoner og kunne ringe hjem og spille.

Kl.21:30-22:00 skulle vi sove.

 

Da vi vågnede næste morgen, tog vi vores tøj på og gik hen og spiste morgenmad.

Lige efter morgenmaden skulle vi spille en kamp mere. Vi var så tæt på at komme i semifinalen, men vi kom desværre ikke med.

Efter det var vi lidt nede, men vi havde en chance for at komme på 5.-pladsen eller 8.-pladsen som den laveste plads.

Vi endte med en 8.-plads og var egentlig rimelig tilfreds, selv om det ville være bedre at komme på en 1.-plads, men den var der ingen chance for.

 

Det var en rigtig fed tur 🙂