Mellerdag/Sidste skoledag
Vi havde Mellerdag/Sidste skoledag for vores tre 9. klasser og ene 10. klasse onsdag den 17. maj.
Dagen begyndte med flagallé i skolegården.
Herefter var der morgensang for afgangsklasserne på torvet.
Da morgenmaden var spist, havde afgangseleverne et lille show med nomineringer og priser til forskellige elever i deres klasser.
Nu blev det tid til “mellerkast”. Afgangsklasserne gik rundt til alle de andre klasser og uddelte og kastede karameller.
Efter en kort pause gik alle på OKS, hvor der var fire dyster, hvor afgangseleverne udfordrede deres lærere.
Hjem igen til skolen. Her havde afgangsklasserne lavet et lille show for 6-7-8 klassetrin.
Efter showet blev der sagt farvel og tak for en dejlig formiddag.