Skolekredsmøde med Lene Tanggaard

– et kig ind i trivselskommissionens maskinrum i arbejdet med børns trivsel

 

Af: Michael Hoff

 

På Børne-og ungeministeriets hjemmeside står pr. 25/2 følgende at læse:

”Vi skal have en ny måde at tale om trivsel på. Børns smartphonedebut skal udskydes, til de er 13 år, og telefonerne skal helt ud af grundskolen. Vi skal styrke børn og unges tro på egne evner, ansvarsfølelse og vedholdenhed. Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre.

Sådan lyder nogle af de anbefalinger, som Trivselskommissionen kommer med i sin afrapportering”. 

 

På Odense Friskole tog vi i januar forskud på trivselskommissionens konklusioner, da vi havde besøg af professor i pædagogisk psykologi, Lene Tanggard, som har siddet med i kommissionen.

Flere end 100 forældre samt skolens pædagogiske medarbejdere deltog i skolekredsmødet, hvor Lene Tanggaard uden at gå for meget i detaljer berettede om kommissions arbejde og til dels konklusioner og anbefalinger.

 

Det overordnede budskab var, at danske unge har det godt!

 

Efter at have slået dette fast, fortalte Lene Tanggaard, at dette naturligvis ikke betyder, at alle har det godt, og hun gik så i gang med at redegøre for trivselsbegrebet med udgangspunkt i WHO´s definition med fokus på en positiv tilgang, hvor man gerne vil fremme: … en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”.

WHO’s definition indeholder to dimensioner. En oplevelsesdimension, som handler om at have det godt, og en funktionsdimension, som handler om at kunne fungere godt i sin hverdag og i samspil med andre.

WHO’s definition af trivsel er dermed mere end blot fraværet af psykisk sygdom.

Konkret beskrives mental sundhed som det at opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet samt at kunne klare dagligdags gøremål, som for børn og unge fx handler om at gå i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere  dagligdagens forskellige udfordringer.

 

Lene Tanggaard beskrev på spændende vis, hvordan faktorer som en positiv selvopfattelse, tro på egne evner, oplevelse af mening, evne til at skabe positive relationer, god fysisk  sundhed, god søvn og evne til at mentalisere, det vil sige forstå egne og andres tanker, følelser og intentioner og tilpasse adfærd derefter, er særligt fremmende forhold hos den unge i forhold til trivslen.

Tanggaard havde en interessant pointe som kan udtrykkes gennem flg:

– De unge vil ikke dele deres problemer, for de voksne lytter for lidt og finder for hurtigt svar

– Hovedudfordring: Vi gør for meget og lytter for lidt?

 

I forhold til de sociale medier kom Lene Tanggard med denne anbefaling til forældre:

Luk i perioder de sociale medier ned, og om ikke konkret, så i hvert fald mentalt.

Selvom du godt ved det, så mind dig selv om, at det er ren fiktion. Det er en redigeret version af menneskers liv, selvom det opleves ægte og helt uredigeret. Uden filter skriver vi, men billedet er stadig beskåret og viser et udvalgt øjeblik.

Opsøg desuden ægte, ansigt-til-ansigt-relationer med andre forældre, med familien, med venner eller i foreningslivet, og anlæg derfra et realistisk blik på de sociale medier. Brug dem klogt, det vil sige med en vis følelsesmæssig distance. Brug dem til det, de kan bruges til.

Hun fortalte herudover, at det er vigtigt ikke at give forældrene skylden for et barns manglende trivsel. En række strukturelle forhold har også betydning. Og en af løsningerne er at skabe stærkere fællesskaber om vores børns liv.