10. klasses tur til Berlin

Af: Carla, Victor og Rasmus, 10. klasse

 

Mandag

Vi mødtes foran skolen mandag morgen klokken 07:45 og kørte med bussen afsted til Berlin 08:00. Turen var lidt hektisk på vej derned – der var noget galt med kommunikationen – men efter 10 lange timer ankom vi ca. kl. 18 til hotel Seifert, som var placeret ved Kurfürstendamm, hvilket var rart, da det lå rimeligt centralt.

Da vi var landet og havde fået pakket ud, gik vi samlet en tur i området. Vi spiste første aften på Vapiano, som er en pizza og pasta restaurant tæt ved KaDeWe. Vi opdagede også, at denne restaurant i Berlin var anderledes, end vi var vant til. På restauranten var der nemlig ikke nogen tjenere, men derimod skulle man selv indtaste, hvad man gerne vil have, og derefter skulle man også selv afhente det, man havde bestilt ved kassen. Vi sad i grupper og spiste, og da vi var færdige med at spise, vendte vi snuden hjemad mod hotellet. Vi var alle meget trætte efter den lange køretur, så vi gik tidligt i seng.

 

Tirsdag

Kl. 7:30 tirsdag morgen var der morgenmad. På hotellet var der en lille brunch med både rundstykker, yoghurt og müsli. Kl. 8:30 kørte bussen. Vi havde vores egen private buschauffør, som endda boede på vores hotel. Han hed Hans Peter. Han kørte os hen mod et gammelt Stasi fængsel, hvor vi fik en guidet rundtur. Det var spændende for nogle af os, mens andre kæmpede med at forstå, hvad guiden sagde. Derefter gik fik vi 2 timer, hvor vi selv skulle ud i grupper og finde noget frokost. Resten af dagen gik med at kigge på graffiti og streetart i Kreuzberg, også med en guide. Dette var lidt mere kedeligt og langtrukkent, dog stadig interessant, da der var så meget af det i Berlin. Om aften var vi i mindre grupper og spiste aftensmad. Derefter stod den på aftenhygge på hotellet, inden vi skulle i seng.

 

Onsdag

Om onsdagen skulle vi igen op og spise morgenmad klokken 7:30 da vi havde en travl dag foran os. Vi skulle til start hen at få en guidet tur ved Berlinmuren, hvor vi primært fik fortalt om dens historie og om de flere forskellige og unikke måder, østtyskerne prøvede at flygte over grænsen. Da vi blev færdig med turen, fik vi 3 timer til at spise og at gå på generel opdagelse i byen. Da vi alle havde spist, skulle vi på endnu en tur – denne gang dog uden guide. Vi så først Bebelplatz, og derefter gik vi hen til Rittersportbutikken/museet, hvor vi så kæmpe mængder af chokolade. Vi gik derefter en lidt længere tur hen til Holocaustmonumentet, hvor vi holdt en pause. Efter pausen så vi Brandenburger Tor, hvor vi blev hentet af Hansi og vi blev kørt tilbage til hotellet.  Til aften var vi ude og få indisk mad, hvilket var lækkert.

 

Torsdag

Torsdag morgen var der morgenmad igen, og vi tog derefter bussen ind til centrum, hvor mødte vi vores guide, der skulle fortælle om Checkpoint Charlie og lidt om Berlinmuren. Vi gik en lang tur fra Checkpoint Charlie til Brandenburger Tor, hvor vores guide løbende fortalte historier om de forskellige steder, vi var. Da vores guide var færdig med at fortælle, fik vi lov til at gå ud og spise frokost i grupper. Her fik vi 3 timer til at finde frokost og shoppe.

Da vi havde spist, havde lærerne en surprise. Vi skulle op i fjernsynstårnet. Det var en ret fed oplevelse, da man havde udsigt over hele Berlin. Vi gik rundt deroppe i ca. 20 minutter, og så fik vi muligheden for at tage hjem til hotellet, hvilket de fleste gjorde, eller gå ud til East Side Gallery med vores lærer, Sidsel, og det var også en god oplevelse.

Om aftenen var vi på Hard Rock Café, hvor vi spiste vores sidste aftensmåltid. Det var en god aften med lækker mad. På vej hjem skulle vi lige handle ind til turen hjem, og så var det ellers bare hjem og pakke, da vi skulle hjem tidligt næste dag.

 

Fredag

Fredag morgen vågnede vi klokken lidt i 7, og fik spist morgenmad og pakket færdigt. Og så var det ud i bussen, og så satte vi kursen hjem mod Danmark. Det blev en lang bustur, for vi var alle lidt trætte og smadrede. Vi ankom til Odense klokken 18, hvor vi sagde farvel og tak for en god tur.