9.c hyggeuge

Skrevet af Sebastian og Tinne 9.C

 

Vi i 9.c har i uge 20 haft en knaldgod og spændene uge, hvor vi tog rundt på hele Fyn, til forskellige aktiviteter. Ugen startede ud med en maddyst, hvor vi i hold kokkererede os til titlen som Masterchef. Samme eftermiddag mødtes vi alle hjemme hos Katrine og havde en hyggelig aften.

Tirsdag formiddag mødtes vi alle i Munkemose, hvor vi skulle sejle i kano ud til skovsøen. Ved skovsøen fik vi alle lækker is og lidt til. 

Onsdag startede vi dagen ud med en omgang minigolf. Til frokost blev der hentet MacDonalds til hele klassen. Senere på dagen, mødtes vi alle på restauranten Eydes, hvor vi alle fik serveret lækker mad. Her hyggede vi os maks. Da klokken slog 19.00 var det tid til at blande slik, vi skulle nemlig i biografen of se “Retfærdighedens Ryttere.” 

Torsdag mødtes vi alle tidligt på banegården, da vi skulle tage et tog til Stenstrup. Fra Stenstrup station skulle vi gå 4 kilometer til Gorillapark, hvor vi alle skulle klatre i 4 timer. Derefter tog vi bussen ind til Svendborg, hvor vi skulle i Naturama og se udstillingen af årets pressefoto. Om aftenen skulle vi spise på Kings Running Sushi i Svendborg. Efter en hyggelig aften var alle mætte og klar til at komme hjem. 

Fredag, som var sidste dag i vores uge, mødtes vi alle sammen hjemme hos Johanne. Vi spiste brunch og fejrede Asbjørns fødselsdag. Derefter cyklede vi alle ud til gokarthallen, hvor vi blev inddelt i grupper, som skulle køre mod hinanden.  Nogle klarede det bedre end andre og til sidst vandt de tre bedste en medalje. Fredagen sluttede af med at klassen mødtes hjemme hos Sofia til en hyggelig aften. 

Alt i alt endte det med at blive en vellykket uge med en masse sjov og spas. Vi havde selvfølgelig alle haft et ønske om en “rigtig” lejrtur men siden der blev sat en stopper for det, fandt vi et godt alternativ. Vi endte alligevel med en god “ryste-sammen-uge. “ 

 

Skrevet af Sebastian og Tinne 9.C