Et Juleeventyr

Af 4.b og Ene Wassilefski-Møhring

Vi har været på en dejlig tur med klassen i Odense Teater. Denne gang så vi forestillingen Et Juleeventyr. Vi havde en lille smule travlt, da vi skulle afsted. Vi havde lige haft matematik, og så sagde vi farvel til praktikanterne. Så trissede vi af og tog af sted. Vi går som altid 2 og 2 med vores makker. Det var faktisk rigtig godt vejr på vej derhen.

Det er fedt at være afsted med klassen. Fordi teateroplevelser er en anden oplevelse med klassen, end når man er afsted med sin familie. Når man er i teateret med klassen, er der en virkelig god stemning, og alle er glade. Man kommer i julestemning. Når man er i teateret med sin familie, bliver man ikke rigtigt i samme stemning, som når man er sammen med sin klasse. For når man er sammen med sin klasse, har man flere at snakke med, og man har også flere at grine med.

Vi havde glædet os til forestillingen, også selvom flere af os kendte historien fra de filmatiserede udgaver.

Forestillingen handler om forretningsmanden Ebenezer Scrooge, som kun tænker på at tjene penge og ser julen som noget pjat. En kold juleaften går Scrooge i seng til en søvnløs nat, hvor han får besøg af fire spøgelser: Hans afdøde forretningspartner Jacob Marley, den fortidige juls ånd, den nutidige juls ånd og den fremtidige juls ånd. De tre juleånder tager Scrooge med på en rejse gennem hans egne erindringer, hvor han konfronteres med gamle og glemte minder om alle dem, han har elsket og tager ham på et trist besøg i hans mulige fremtid. Efter at blive tvunget til at indse tomheden i sit liv, opdager Ebenezer Scrooge, at han spilder sit liv. Da julemorgen kommer, er Scrooge blevet en ny mand, fuld af liv og kærlighed og med ønsket om at dele sine rigdom med resten af verden.

Forestillingen understøttes på fineste vis med en række effekter. For eksempel præsenteres spøgelserne flyvende, ved at der simpelthen var spændt en wire ud over publikums hoveder, hvorpå spøgelser var fastspændt, så de kunne svæve ind gennem teatersalen. Da det julemorgen skal sne, understøttes juleidyllen ved, at det sner i hele teatersalen også ud over publikum. Det var naturligvis noget sæbeskum, men effektfuldt og julemagisk var det. Også sceneopsætningen understøttede fortællingen, flere gange brugtes et hul i scenegulvet, hvoraf fx Scrooges afdøde søster Fanny kom op ad. Hver gang Scrooge blev sat tilbage i et erindringsbillede, gjorde ånderne brug af nogle magiske, lysende fingre, som ud over at være effektfulde og magiske også var en hjælp til publikum om at forstå, at man nu trådte ud af den reelle scene og ind i en anden tid.

Da vi var færdige, gik vi tilbage til skolen, hvor vi var nødt til at spise i 12-pausen så vi nåede overhovedet ikke at holde frikvarter den dag. Det gjorde ikke noget, for stemningen og juleglæden fra forestillingen havde vi med resten af dagen.

Det er vel netop, dét Et juleeventyr går ud på, altså at sprede juleglæde og at behandle andre mennesker godt, fylde tiden og livet ud med det, der giver livet værdi.

Det er det budskab, vi tog med derfra.