”Hjerteveninder” – fire piger fra 3b var med til OGP i Odeon
Skrevet af 3.b i fællesskab
Omsider oprandt dagen, hvor vi alle var i ODEON til OGP (Odeon Gran Prix) for at bakke op om vores piger fra 3.b, der havde nummeret ”HJERTEVENINDER” med. Anna og Benedicte skulle synge, og Caroline og Julia skulle danse. Hele indskolingen og klubben var med til at heppe og bakke op. Der var 9 numre i alt, og vores piger skulle på som sang nummer 7, så vi måtte vente rigtig længe med sommerfugle i maven, for vi var kommet i rigtig god tid. Dermed havde vi tid til at se på det hele og få vendt de tanker og følelser, vi hver især sad med.
Det var Bubber, der var vært på hele showet. Det var en kæmpe scene, så os der sad som publikum talte om, at der skulle en masse mod til for at turde stå på sådan en stor scene og overfor så mange publikummer med noget så fedt som deres sang, HJERTEVENINDER, og det turde vores seje piger. Pigerne havde selv skrevet sangen og med hjælp fra deres forældre og Morten Holmegaard var det blevet en mega-professionel sang, som blev indspillet i skolens lydstudie forud for OGP-dagen. Vi følte egentlig alle sammen i 3.b, at det var lidt vores alle sammens sang, så vi begyndte at lære den henne i skolen, så vi kunne synge med. Nogle fra klassen mente, at vi måske skulle forberede os på, at man ikke ville lade samme skole vinde to år i træk…… (red. Odense Friskole vandt nemlig sidste år) heller ikke selv om vi jo formentlig ville være de bedste igen i år J
Endelig begyndte det hele. For hver endt sang hviskede vi sammen i smågrupper, hvor vi vurderede sangene, teksterne, dansene, setuppet etc. Vi følte selv, vi var nogle ret gode dommere og pjattede med, at vi måske skulle stille op i dommerpanelet næste år, hvis ikke vi kunne finde modet til at turde stå på scenen – vi måtte konstatere, at der var virkelig mange gode sange og dansere, og det hele var sat utrolig professionelt op. Det var tydeligt, at vi ville få konkurrence her. Endelig blev det sang nummer 7 – HJERTEVENINDER med vores piger J
Vi klappede, hujede, jublede af fryd og salen bragede løs, mens vi sang med på omkvædet. Vores piger stod fuldstændig professionelt og sang og dansede som det mest naturlige i verden. På en måde var der flere af os, der kunne tisse i bukserne af skræk over det mod, pigerne udviste. Andre havde helt tårer i øjnene i rørthed og over kulminationen på alle mave-sommerfuglene på pigernes vegne. Det hele var så fedt!! Bevidst om det tætte løb mellem mange gode sange, var der nu ingen tvivl i vores egne små, selvskabte dommerpaneler: Vores piger var vindere!!!
Sådan vurderede det officielle dommerpanel imidlertid ikke. Det blev vi da skuffede over, og allerinderst inde var det jo træls, at det så blev nogle andre, der helt officielt vandt, men sejrs-følelsen af faktisk at turde og kunne og at have hinanden i en god oplevelse kunne ingen tage fra os.
Allerede på turen tilbage til skolen begyndte planlægningen af numre, vi potentielt kan stå sammen om næste år fra både scene, dommerbord og tilskuerpladser.
