Julestykke 2021

af Johanne, Martha og Olivia 4.b

Det har været rigtig sjovt at lave Julestykke. Man plejer kun at se det, så det var helt fantastisk at være oppe på scenen og tale ud til publikum.  Man ved ikke helt, hvor man skal kigge hen. Det har været sjovt at være sammen med parallelklassen. Normalt plejer vi at lave skolearbejde, men denne gang var det drama, og det var bare sjovt.

Det har været lidt anderledes, fordi der var Corona. Vi har nemlig ikke kunnet vise det til hele skolen. Vi syntes også, at det var ærgerligt, at hele ens familie ikke kunne komme med og se det.

Generalprøven afholdt vi for 7. klasse i valgfag, fredag d. 3. dec. Mandag den 6. dec. var der premiere for 1. årgang. Tirsdag d. 7. dec. spillede vi for 2. årgang og d. 8. var det for 3. klasse.

Nu vil vi gerne sige tak til:

 – Nis, Ottos far (som har filmet det)

– Simon Rye Jensen, Pernille Baun, Morten Holmegård, som er vores klasselærere

– Michael Hoff og Line Banke, fordi de har lavet dramaøvelser med os og hjulpet vores lærere

– Krista Madsen, fordi hun har hjulpet med kostumer og med at hjælpe vores lærere

– Thomas Allesø og Thomas Hestelund, fordi vi måtte lave det, og fordi vi fik flødeboller

– Erik Præst og Kim Nielsen, som er vores pedeller, fordi de har sat scenen op og ordnet mange ting.

Se det – I skal glæde jer❤

———

Af Pernille Baun

4. årgang er værter ved dette års julestykke. Vi har siden midten af november arbejdet med at øve replikker, ordnet scenografi, sunget sange og meget mere. Helt skåret ind til benet har elever og lærere arbejdet intensivt i 14 dage med at sætte forestillingen op. Eleverne havde højt energiniveau og gik til opgaven med krum hals. Det hele løb af stablen i sidste uge, hvor vi på trods af corona-restriktioner fik det sat op, så vi havde mulighed for at spille det for 1. årgang, 2. årgang og 3. årgang samt 4. årgangsforældre onsdag aften med henholdsvis to forestillinger.
I en sådan tid, hvor der er mange ting, der ændres, så føler vi os særligt taknemlige over at få lov til at sætte julestykket på benene samt fremføre det for både børn og forældre. Vi var ligeledes så heldige, at vi fik stykket filmensammen, sådan at resten af skolen har mulighed for at se det – vi er meget stolte over det, og vi håber meget, at I vil nyde det med os, selvom vi ser det hver for sig.