Krop og Natur i Norge

Af: Agnes Korsgaard Foged, 8a

 

Linjefaget Krop og Natur tager hvert år nogle dage på langrendsski i Norge. I år foregik det fra den 28. marts til den 1. april. Vi gjorde klar søndag den 27. ved at købe ind til turen. Vi var blevet delt ind i grupper, vi skulle bo i hytter med, og så skulle vi blive enige om, hvad vi skulle købe. Vi købte rigeligt, for vi måtte ikke løbe tør. Det gjorde vi så heller ikke, men heldigvis ville stedet, vi skulle bo på, gerne have noget af det, vi fik til overs.

Dag 1: Fra Odense til Norge

Vi mødes ved skolen 06:45 og hjælper med at pakke bussen. Kl. 7 sidder vi alle i bussen, klar til at køre. Der skal vi så sidde i 13 timer plus stop. Nogle får tiden til at gå med at prøve at sove. Andre spiser mad og spiller spil eller laver tiktoks. Senere bliver der sat film på. Undervejs er der nogle stop; to af dem ved en McDonalds. Jo længere nordpå vi kommer, jo smukkere bliver udsigten.

Vi ankommer til det sted, hvor vi skal tilbringe de næste dage, Johnsgård i Sømådalen, omkring kl. 21. Så skal der bæres varer og bagage ind i hytterne. Det er noget af et arbejde at gå ad en glat, frossen vej i mørke med tasker og kasser. Så fordeler vi værelser og gør klar til at sove.

Dag 2: Opstart

Min alarm ringer kl. 7, og kort efter sætter drengene høj musik på for at sikre sig, at vi er vågne. Vi får klædt om. Vi skal have flere lag tøj på for at holde varmen. Så skal vi lave morgenmad: havregrød med kanel, boller med pålæg og skyr med mysli.

Simon og Bo går rundt til hytterne og stikker hovedet ind ad fordøren for at se, om vi er oppe. Efter vi har ryddet morgenmaden væk, tager vi overtøj på og går ned og mødes med de andre. Vi får ski, støvler og stave, og så skal vi smøre skiene, så de kører bedre, og så er det bare i gang med at lære at stå på langrend. Der er en ‘øvebane’ ved hytterne, hvor vi kører rundt i et spor, der er lavet til skiene. Vi lærer at gå op ad bakker, ned ad bakker, og hvordan man løber hurtigt og bremser. Så tager vi hjem i hytterne og spiser frokost. Derefter mødes alle med deres ski nede ved fælleshuset. Nu skal vi på tur.

En 13 km lang tur. Allerede efter 10 minutter begynder kommentarerne at komme: “Hvor langt er vi?”, “Mine fødder gør ondt”, “Hvor lang tid går der før næste pause?”. Vi løber over en frossen sø og ellers bare et godt stykke lige ud og også lidt op ad bakke, holder pauser, drikker varm kakao og spiser snacks – kører videre. Sådan fortsætter det i fire timer. Vi kommer hjem, alle godt trætte. Der er snak om, at onsdagsturen vil blive længere. Folk diskuterer, hvem der har det værst. “Jeg kan ikke tage med i morgen, jeg slog mit haleben, da jeg faldt”, “Det kan jeg heller ikke, mine sko er i stykker”, “Jeg tror, jeg er ved at blive syg; jeg fryser”. Sådan fortætter vi. I hytterne sætter vi musik på og begynder at varme aftensmad. Min hytte skal have tarteletter med høns i asparges. Da vi har ryddet op, går vi op i fælleshuset. Der sidder de andre. Vi laver aktiviteter, hyttegrupperne selv har lavet, spiser kage og får informationer om turen næste dag, som slet ikke bliver så lang, som vi frygtede. Vi går hjem, spiller kort, hører musik og går i seng.

Dag 3: Personligt, min favoritdag

Morgenen foregår som tirsdag morgen. Vi står klar med smurte ski kl. 10:30. Så kører vi en ny rute på ni km. Den er langt smukkere og langt sjovere end tirsdagsturen. Efter et godt stykke spiser vi de sandwich, vi har lavet om morgenen. Der er en del stejle bakker resten af turen. Jeg tror ikke det lykkes for en eneste af os ikke at vælte, men det er sjovt med udfordringer. Vi kommer hjem i godt humør, og en del af os går direkte hen og kælker efter turen.

Så går vi i hytterne. Vi inviterer en anden hytte over, og så spiller vi Hint og spiser snacks, før vi gør klar til is-badning. Der er mange, der gerne vil isbade. Vi starter i saunaen. Bo og Simon er med. Så skiftes vi til at løbe ud, to og to, til et 1,5 m² hul i isen, går ned i det iskolde vand, op igen og forsigtigt på den glatte is hen i saunaen igen. Jeg havde regnet med at få følelsen af, at min hjerne skrumper, som jeg plejer at få, bare vandet kommer under 15°. Nu er det -1°, og det er varmere end luften. Dem, der ikke er med, står med tre lag tøj på og kigger på og filmer.

Vi kommer hjem og laver aftensmad. Den står på gullasch og resten af tarteletterne. Vi laver madpakker til næste dag og pakker, så vi har tid til oprydning, når vi står op. Vi afrunder igen dagen af i fælleshuset, inden det er sengetid.

Dag 4: Sidste tur

Vi står tidligt op og pakker færdig. Så laver vi morgenmad af rester fra ugen. Vi får både havregrød, skyr, boller og røræg. Så fordeler vi opgaverne mellem os, så vi kan gøre huset klar til nye gæster. Nogle tager opvasken, nogle bærer ting hen i fælleshuset, og nogle begynder at gøre rent. Når huset er færdigt, er vi er klar til sidste tur. 14 km.

Vi smører ski og kører afsted. Det kører bare derudad. Der er mange nedadgående bakker, og det går virkelig stærkt det meste af vejen. Før vi ved af det, er turen slut, og vi skal ikke stå mere på ski i denne omgang.

Vi kører hjemad. Vi gør et stop på McDonalds på vejen, og så er det bare med at prøve at sove, inden vi bliver “vækket” igen kl. 05:00 fredag morgen, da vi er nået til Storebæltsbroen. Nogle har opdaget, at der på Intra står, at vi skal hjælpe til med noget på skolen, når vi kommer hjem. Folk er meget trætte og kan ikke overskue det, men så går det op for os, at det er den 1. april, og at det altså bare er en aprilsnar…

Det har virkelig været en fed tur. Skiturene blev bare bedre og bedre for hver dag, men det var ikke kun det at stå på ski, der var sjovt. Vi hyggede os rigtig meget både i hytterne, og når vi var sammen alle sammen. Jeg synes, at vi havde et rigtig godt samarbejde, så der var ingen ko på isen på den tur.