Odense Friskole er nu med i cykelscore.dk
I dette skoleår sætter Odense Friskole, i samarbejde med Odense Kommune, ekstra fokus på trafiksikkerhed. Som en del af det arbejde, havde vi derfor i tirsdags besøg af nogle dejlige mennesker fra Odense Kommunes trafikafdeling. De skulle hjælpe os med at blive klar til at kunne deltage i det landsdækkende cykelscore-projekt.
Alle vores elever fra 1. klasse til 6. klasse startede sammen til morgensang med cykelsange og fælles information. Efterfølgende var der hektisk aktivitet omkring cykelstativerne med påsætning af cykelchip på alle børnenes cykler. Cykelchippen registrerer fx hver gang man cykler i skole. Det bliver spændende at se om det kan være med til, at motivere flere til at cykle i skole. Se mere på; www.cykelscore.dk