6. klassernes lejrskole på Bornholm
Af: Asta og Helena, 6b
I uge 38, var vi (6. årgang) på lejrskole på Bornholm. Vi havde en god tur på vej derover, hvor vi havde en fantastisk tur i tivoli i København. På Bornholm boede vi i Æblehaven i Allinge, hvor vi selv skulle handle ind og lave mad. Tirsdag var vi på Natur Bornholm og så mange spændene ting om Bornholms natur. Bagefter tog vi bussen til Rytterknægten og Øster Lars rundkirke, og til slut Svaneke, hvor vi gik lidt rundt på egen hånd. Onsdag gik vi til Hammershus og derefter gik vi Hammerknuden rundt, og hyggede os rigtig meget imens. Torsdag tog vi bussen til Helligdomsklipperne, og det var en virkelig flot tur, hvor vi endte med at gå til Gudhjem, hvor vi smagte på “Sol over Gudhjem” (røget sild med rå æggeblomme). I Gudhjem var der bl.a. nogen, der købte Danmarks største is “Apollo”.
Det var en rigtig god og hyggelig uge.
Se billeder fra turen her: https://www.skyfish.com/p/odensefriskole/1592580