At være et barn med to hjem
Af: Inger Hjuler Bergion, præst i Valgmenighedskirken
På Odense friskole tilbyder jeg samtalegruppe for børn, der har to hjem.
Børn, hvis forældre er skilt.
Nogle kalder det “delebørn- hele børn”, for vi voksne ønsker jo, at vores børn ikke skal blive splittede efter en skilsmisse, men have det så godt som muligt.
Jeg hedder Inger Hjuler Bergeon og arbejder som præst i Odense Valgmenighed, hvor Odense Friskole bl.a. kommer til juleafslutning. Jeg har også konfirmander fra Odense Friskole, ligesom vi arbejder sammen om andre gode ting. Som en del af mit præstearbejde har jeg altid beskæftiget mig med pædagogik og psykologi. Så udover min uddannelse som cand.teol. er jeg løbende efteruddannet i samtale, sorg, gruppeledelse, supervision m.m.
I Odense har jeg i mange år arbejdet med børn og unge i sorg i foreningen “Den fynske sorggruppe for børn og unge”. Det er for børn og unge, der har mistet ved dødsfald. Men jeg er tit blevet spurgt, om der ikke fandtes samtalegrupper for børn, hvis forældre blev skilt. Det er nemlig også en sorg, for man mister noget, der var. Så jeg tog en efteruddannelse i det, – sammen med skolelærere og sundhedssygeplejersker. Og det var så berigende at arbejde sammen med andre faggrupper.
Når vi på friskolen samler en børnegruppe, hvis forældre er skilt, så er det børn eller unge fra to til tre klassetrin, men ikke mere. De skal kunne forstå hinanden. Vi mødes i skoletiden hver anden uge og gerne en god times tid. Børnene er med til at bestemme hvilke temaer, vi tager op. Nogle af dem kan være lette at tale om, andre er sværere.
Vi snakker sammen, vi tegner, vi leger. Og vi hygger!
Det er et fortroligt rum, vi skaber; en slags “hemmelig klub”, for man må ikke fortælle videre, hvad man har hørt. Men børnene må gerne fortælle derhjemme, hvad de selv har fortalt, hvad vi har talt om, og hvad jeg har sagt f.eks. Det er en garanti for jer forældre, så I kan være trygge ved at lade jeres børn tale med mig.
De emner, der tales om kan være: jul, nytår, ferier og fødselsdage: Hvordan holder jeg dem ? Eller: Hvordan ser mit værelse ud hos min far? Og hos min mor? Og søskende: Har jeg f.eks. skiftedag sammen med dem eller forskudt? Er der nye søskende, altså bonussøskende? Hvordan med mine bedsteforældre?
Skiftedag fylder en del. Det tror jeg, enhver voksen kan forestille sig: At skulle huske de forskellige ting, at skulle skifte fra et hjem til et andet, – måske komme til at savne og ikke turde sige det ?
Alle forældre vil gøre det bedste for deres børn!
Og vi ved, at det er udfordrende for børn og unge, når deres forældre bliver skilt. Mange forældre føler sig skyldige i at kaste deres børn ud i det. Men vi ved fra masser af forskning, at bare der kan tales om det, så går det meget lettere. Voksne, der selv står midt i en skilsmisse, kan have svært ved at tale med børnene om det. Der kan være konflikter i parforholdet, som man ikke ønsker, at børnene skal vide for meget om. Og barnet vil ikke fortælle den voksne om det, der er svært, for de vil ikke gøre deres forældre kede af det. Så selv om vi ved, at det hjælper at tale sammen, så er det ikke altid, at vi kan gøre det i familien.
Og det er grunden til, at Odense friskole og jeg tilbyder samtalegrupper for jeres børn.
Praktisk foregår det sådan, at I henvender jer til klasselæreren, som sammen med skolens ledelse og mig sætter noget i værk.
