Motionsdag i coronaens tegn

Motionsdagen. En helt fast og årligt tilbagevendende tradition, hvor alle på skolen er aktive sammen – lige fra opvarmningen med dertilhørende BoogieWoogie til de forskellige aktiviter og afsluttende med juice og æbler i skolegården og fællessangene ”Held og lykke” og ”Jeg kan godt li´ efterår”.

Men… som med alt andet i denne tid ville coronavirussen det anderledes, så alle de fælles planlagte aktiviteter måtte skrottes og klasserne individuelt i gang med at finde på aktiviteter med udgangspunkt i motion.

Det kom der – trods alt – en fin motionsdag ud af med aktiviteter som f.eks. lege i sale og ved vandrerhjemmet, Zoo-besøg, mordgåde-stjerneløb, gåture, cykeltur til Langesø, alpeløb i Svanninge Bakker (5,7 eller 11,4 km.) og en hel del mere.

Og alt sammen i pragtfuldt solskinsvejr

Men på trods en god dag, så er der ingen tvivl om, at vi alle håber, vi næste år kan vende tilbage til det fællesskab, som motionsdagen normalt er, og som vi alle savner i så mange sammenhænge i denne tid.

 

Nedenstående billeder er fra 7c og deres tur til Langesø, og 6b der var i Odense Badminton Klub.