Musicalen: ”Musika får en ide”
”Er du rigtig klog? Den er mindst lige så stor som op til loftet her!”
– 2.a har indstuderet og opført musicalen: ”Musika får en ide”
Af: Kirsten Aalborg, klasselærer i 2.a
2.a dansede og spiste ost og sang for omkring 90 mennesker ved et fyraftensarrangement for forældre, bedsteforældre og søskende. Og til morgensang for mange af skolens elever.
Der er flyttet en kat ind i huset, hvor 22 mus bor. De er bange for katten, som er tre gange så stor som de selv. De synger i Sørgesangen:
Det var godt at være mus
Her i dette gamle hus
Men med denne dumme kat
Er det rivende galt fat.
Hvem kan give os et råd?
Vi må alle gøre nog’t (nåd)
Der kan få den stygge kat
Til at løbe væk i nat.
De bliver enige om, at de vil sætte en bjælde om kattens hals, så de altid ved, hvor den er. Men de kan ikke blive enige om, hvem der skal gøre det. De har alle mulige undskyldninger. Som en af musene gør opmærksom på: Den er mindst lige så stor som op til loftet!
Til sidst siger Musika: Sådan er det altid hernede. Vi kan godt blive enige om, hvad vi skal gøre – men aldrig om, hvem der skal gøre det. Nå, men når ingen af jer vil med, så må jeg jo gå alene. Farvel!
De andre mus fortryder og synger:
Nej, hvor er han skør,
bar´ han ikke dør.
Der må ikke ske ham noget,
vi sku´ alle være gået
med uh – åhh,
med uh – åhh.
Det ender godt. Musika vender tilbage og bliver fejret som en helt, da hun fortæller, at alt gik, som det skulle. Man hører bjælden i baggrunden.
Musicalen er en enkel historie om et komplekst problem. Handlingen er hentet i den gamle fabel af Æsop, ”Bjælden på katten. ”
Om at spille teater
”Det var svært i starten, men så blev det sjovere og sjovere,” siger Laust om det store forberedelsesarbejde, og Ellen siger: ”Det var virkelig sjovt at øve og så endelig være færdig og vise det for andre. Det var virkelig en stor oplevelse”. Hun fortsætter: ”Det sværeste var nok at spille mus og holde op med at kigge på publikum.”
Samarbejdet
”Det sjoveste ved at øve,” udtaler Cecilia, ”er at være sammen med sine venner.”
Musekostumerne sørgede forældre og bedsteforældre for. Der var 22 forskellige mus.
”Min morfar har lavet ører og hale til stykket. Han har hæklet dem,” fortæller Julie T., og Augusta supplerer: ”Min mormor og jeg lavede mine ører. Jeg skulle sætte tråden ind i hullet, for det kunne hun ikke.”
Foruden kostumerne hjalp forældre også til med sminkningen.
I musiktimerne har Maria Hørup indøvet alle sangene med klassen.
Forestillingen
Næsten 90 forventningsfulde premieregæster mødte op, og det gjorde indtryk. ”Jeg var overrasket over, at der kom så mange mennesker,” siger Johanne, ”jeg havde mange sommerfugle i maven.” Og Laust tilføjer: ”Der var så mange, at man ikke kunne se de bageste. Hvis jeg kunne have set dem, havde jeg fået sommerfugle i maven.”
Og efter en af forestillingerne for skolens elever udtalte en begejstret publikummer fra 0. klasse: ”Det er det bedste stykke, jeg nogensinde har set i hele mit liv!”, og elever fra 7. råbte ”ekstranummer” i rigtig lang tid.
Reaktioner
”Jeg vil mega-mega-mega gerne spille et nyt stykke,” siger Alva, og Miamaja er enig: ”Jeg vil så gerne lave noget teater igen.” ”Men,” siger Nor, ”mest af alt har jeg hygget mig rigtig meget.”
Tak til alle medvirkende, forældre og bedsteforældre.
