Tur til Hollufgård

Torsdag d. 9. juni var alle børn og personale fra SFO og Klub klar til årets sommertur til Holluf Gård.

Vejret skulle være ok, dog med en lille regnbyge. Børnehaveklasser var lige gået og 3. kl. var klar  i skolegården, da der kom en kæmpe regnbyge.  Men dette kunne ikke ændre på, at alle var klar og turen gik med Bus og Letbane til Hollufgård, hvor vi skulle lave forskellige aktiviteter.

Da vi ankom, var der opklaring i vejret og solen tittede frem.

Alle børnene blive inddelt i 3 grupper og så var vi klar til dagens aktiviteter.

Første gruppe skulle med til vandmøllen, hvor der skulle laves naturaktiviteter sammen med naturvejleder. Der blev fundet insekter og dyr fra vandhullet, som ivrigt blev studeret.

Den anden gruppe var i slotsparken, hvor den vilde rollespilskamp skulle udspille sig. Efter intro og en prøveomgang blev børnene inddelt i to grupper, som skulle kæmpede mod hinanden og mod de voksne kæmper.

Ved bålpladsen, i den anden ende af parken, blev der spist eftermiddagsmad og efterfølgende leget bl.a. kryds og boller, som er en slags stafetleg, hvor 2 hold dyster mod hinanden.

Midt på eftermiddagen var alle forældre inviteret til også at deltage. Der blev bagt snobrød til den store guldmedalje. Skudt med bue og pil efter målskiver og leget på området.

Nogle hyggede med gåtur i parken og et smut på sneglehøjen, hvor udsigten over parken kunne nydes. Andre deltog i posteløb, som foregik i og omkring sansehaven.

I den fine aftensol blev arrangementet afsluttet med picnic for alle under æbletræerne.

En fantastisk hyggelig tur for børn og forældre.