Odense Friskole 160 år
Vi fejrede dagen fra morgenstunden. Alle klasser var sammen med sin venskabsklasse, hvor man sammen skrev nogle typiske ord for Friskolen på klistermærker.
Senere gik alle forbi torvet, hvor man hængte klistermærkerne op.
Derefter gik alle rundt om skolen, så man kunne se vores nye gavlmaleri.
Inde i de yngstes skolegård samledes alle igen og der blev holdt en tale om skolens historie, og kunstnerne fortalte om, hvordan det havde været at lave maleriet.
Bagefter sang vi en sang, som var skrevet til dagen. Melodien er skrevet af en elev og lærer i samarbejde (Simon 6b/Morten H). Teksten er skrevet af en lærer (Michael H) og er baseret på 7 værdisætninger, vi som skole har formuleret ift. at være en Grundtvig-Koldsk friskole.
Efter sang og hurra-råb fik hver klasse en brunsviger, som de kunne spise i forbindelse med frokosten.
Fredag eftermiddag var alle forældre inviteret til åbent-hus. Arrangementet startede med at indskoling og klub lavede en udvidet fredagssamling på fodboldbanen i de yngstes skolegård. Der var stomp-show og danse-show. Derudover var der også flere fællessange.
Efterfølgende var der kaffe/te/saftevand og kage på torvet. Der blev holdt en lille tale og vores sang skrevet til dagen blev sunget. Herefter var der et enkelt elev-band for skolen, som spillede et nummer.
Det var en dejlig dag fyldt med højt humør, hip hip, gode indslag og fællessang