Vores start i 10. klasse
Af: Isabella Diaz, Albert Nielsen og Laura Schytte
Vi var spændte, da vi mødte ind på skolen, men da vi mødte de andre klassekammerater gik nervøsiteten hurtigt over. Vi har haft et godt fællesskab fra starten af, alle snakker og arbejder godt sammen på kryds og tværs. Det har være spændende at møde alle de nye mennesker. Lærerne har været gode til ,at vi alle har være en del af fællesskabet.
Vi som 10. klasse havde overnatning på skolen fra torsdag d. 13.8 til fredag d. 14.9, hvor fokus var på at lære hinanden bedre at kende. Vi lavede mad i små grupper – til forret fik vi empanadas, til hovedret fik vi madpandekager med en masse lækkert fyld og til dessert fik vi pandekager med is. Imellem måltiderne hyggede vi os i skolegården med boldspil, brætspil og en masse snakken. Vi brugte en del tid i køkkenet, både da vi lavede mad og spiste, der var musik og folk hyggede sig med at lave mad. Vi sad alle i køkkenet, men igen i små grupper og spiste. Efter en god aften med hygge, gjorde drengene klar i den store sal til at sove, og pigerne gjorde sig klar i den lille sal. Fredag morgen stod vi op lidt i syv og fik pakket sammen. Da det var gjort, gik vi op i køkkenet og spiste morgenmad, og efter morgenmad sagde vi farvel til hinanden og på gensyn til en ny uge.