Fortælling

På skolen arbejder vi bevidst med en af grundpillerne i den grundtvig-koldske skoletradition: Fortælling – oplevelsespædagogikken.

Vi fortæller børnene alle de grundlæggende historier i vores kultur. De græske myter, nordiske myter og bibelshistorie.

Oplevelsespædagogikken anvender et poetisk sprog, der henvender sig til menneskers følelser og fantasi. Den afdækker områder af virkeligheden, som ikke kan analyseres, men som skal opleves
Det víl f.eks. sige glæde og sorg, fællesskab og ensomhed, kærlighed og had.

Ved at lytte til fortællinger om grundkonflikterne i menneskers liv, som de udfolder sig i historierne, bliver børnene i stand til at forstå og håndtere ting i deres eget liv. Med fortællingerne giver vi eleverne en dybde i deres liv – vi giver dem forståelse for det arketypiske ved at være menneske.

Hugin og Mugin

I indskolingshuset sidder to ravne på væggen. De holder øje med, hvad der sker.

Den nordiske mytologi fortæller, at odin havde to, sorte ravne, Hugin og Mugin. Hver morgen fløj de ud i og kiggede og så, og om aftenen vendte de tilbage. Landede på Odins skuldre og fortalte ham, hvad der forefik i både gudernes og i menneskenes verden.

Hugin og Munin betyder Tanken og Mindet – det er dem, der tænker mere over tingene og husker længere end almindeligt.