7C på introtur

Af: Rie Boe Nielsen, 7c

 

Vi har her i 7.C været på en spændende, mystisk og mindeværdig ryste-sammen tur.

Vi startede tirsdagen ud med en lille frisk cykeltur på 15 km ca., hvor vi cyklede til Davinde Stenmuseum. Da vi havde set det kom vi til en sø, som vi skulle gå over på liner, der var spændt over søen. Nogle holdt en konkurrence i, hvem der var hurtigst, og andre prøvede det med bind for øjnene.

Vi gik derefter en lille tur, hvor vi på en lille plæne skulle skyde med bue og pil. Efter bueskydning skulle vi lave tømmerflåder. For nogle gik det godt, mens andre faldt i søen, men det var stadig rigtig hyggeligt.

Vi cyklede videre til stedet, hvor vi skulle overnatte, og derefter spiste vi middagsmad, og så havde vi lidt tid til at pakke ud og skifte vores våde tøj.

Senere begyndte på madlavningen og snittede pinde til snobrød. Vi spiste en lækker portion pasta med kødsovs, sang omkring lejrbålet og spiste snobrød og skumfiduser. Så kravlede vi stille og roligt i seng i vore shelters.

Om morgenen spiste vi lidt mad og cyklede hjemad. Det var en fed tur J