Edit 24 – kortfilmsforløb i 6. og 7. klasse

Af Pernille Baun og Michael Hoff

 

I både 6. og 7. klasse er der blevet arbejdet med kortfilm de sidste uger. Klasserne har deltaget i den årlige Edit24 konkurrence, som er en skolefilmfestival, der har eksisteret på Fyn i over 15 år. Hvert år træder knap 4000 elever ind i filmens verden gennem konkurrencen.

I 6.b var det første gang, at klassen skulle lave realfilm, tidligere har de kun arbejdet med stopmotion-animationsfilm. Eleverne var sat sammen i 5 grupper, og de oplevede for første gang, hvad det ville sige, at man kunne “arbejde frit” og måtte forlade skolen for at filme i en skov eller i byen.
Lokalgallaen løb af stablen på Risingskolen onsdag d. 6. marts, og den film, som 6.b havde valgt at nominere, løb med “Juryens Specialpris”. Det var stort, og der var meget jubel på klassens række ved gallaen.

På 7. årgang blev 7.c´s film særligt fremhævet pga. den kreative brug af specielle effekter i såvel billede som lyd.

Her følger et link til 6.b´s film:
Link: https://edit24.dk/film/1fb8dbb4-f668-4592-8473-1d1b3acc0344