Pædagogisk dag for de ansatte – Forældre overtager skolen

Fredag den 8.11 besøgte 8.a Idrætsefterskolen Glamsdalen i Glamsbjerg, mens Friskolens lærere var på pædagogisk dag. Dagen startede med et oplæg om, hvordan det er at gå på efterskole, hvilket var en øjenåbner for flere af eleverne, som måske indså, at et efterskoleophold kunne være en mulighed efter 9. klasse. Dagens program afspejlede en typisk aktiv efterskoledag med morgensang, fysiske aktiviteter som dans, basketball og vandaktiviteter. Eleverne havde en inspirerende og lærerig dag. Mon ikke der om 2 år vil være et par af eleverne fra 8.a på Glamsdalen… 😊

Sådan lyder ordene fra Janne Risbjerg Andresen, som er mor til en elev i 8a, og lignende oplevelser ville der kunne berettes om fra en lang række andre klasser, for på denne dag blev næsten al undervisning på skolen varetaget af forældrene.

Variationen og opfindsomheden var stor, og som eksempler kan i flæng nævnes besøg på Jernbanemuseet, Naturama og Forsorgshjemmet i Svendborg, Mulernes Legatskole, SDU og Odense Teater, Remida (Center for kreativt genbrug), udstillinger på Brandts, historisk byvandring og besøg på Slottet med fokus på Odense Kommune.

Det er fjerde år i træk, at hele skolens pædagogiske personale tager en dag ud af den daglige undervisning for at fordybe sig i pædagogiske problemstillinger med relevans for vor skole, og denne dag får en ekstra og helt særlig dimension derved, at vi har engagerede forældre, som kommer på banen og giver vore elever en anderledes og spændende dag.

Her er et par billeder fra turen med 8.a