Musik i høje luftlag

Af 3.b og Kim Zeuner

 

Torsdag den 28. september var 3.b en tur oppe i Odense Domkirke. Her skulle vi besøge Anders, som er organist i kirken. Vi skulle høre om et af de tre orgler, som kirken rummer.

Han tog os med op til det store hovedorgel, som er på bagvæggen i kirken. Det er fra 1965, men selve facaden er fra 1756. Vi gik de virkelig mange trin op ad den snoede trappe for at komme de 12 meter op til den etage, hvor orglet står.

Anders fortalte orglets historie, og at den største pibe på orglet er 4 meter lang, og den mindste er på størrelse med en tændstik. Vi fik hørt både den største og den mindste pibe spille. Det lød virkelig højt, som i mankan se på billederne. Vi fik også alle sammen lov at sidde ved orglet og spille på det, en ad gangen… Vild oplevelse – helt fantastisk at få lov at lave lyd i det kæmpe orgel.

Afslutningsvis sang vi til, at Anders spillede på orglet.

Tak til Anders for at vise det fantastiske orgel til os.