Musisk Linjes forestilling: Uncivilization

Mandag d. 23. og onsdag d. 25. januar kl. 17.30 opfører musisk linje forestillingen ”Uncivilization” i den store sal. Alle er velkomne – billetter koster 30 kr., og alle under 18 år har gratis adgang. Forestillingen forventes at vare ca. 1 time.

”Uncivilization” er lavet fra bunden af musisk linjes 50 elever og er en fortælling i drama, musik, sang og dans om en flok unges forsøg på i et fremmed og skræmmende miljø at skabe en civilisation – defineret som det højeste niveau af menneskelig social og kulturel udvikling og organisation.

Hvordan træffer vi valg, hvem bestemmer, hvilke spilleregler kan vi enes om… hvem er vi egentlig, og hvorfor er vi her? Eksistentielle spørgsmål og tidsløse dilemmaer bringes i spil, mens ubekvemme sandheder udstilles og konfronteres.