”Læs 100 fest” på 1. årgang

Af Mie Riis Glintborg og Cecilie Fløe Møller

Børnene på 1. årgang har siden sommerferien læst 100 tekster, og det blev fejret med en helt særlig dag torsdag d. 9. marts, hvor vi holdt Læs 100 fest.
Børnene havde hjemmefra taget festligt tøj på og sat håret. De mødte ind til flotte pyntede klasselokaler.
Vi startede dagen med velkomstdrinks og snacks. Herefter var vi ude på værksteder, hvor vi lavede forskellige aktiviteter med de ord, vi havde lært i Læs 100. Vi legede “Røver og politi”, lavede “Tip en 13’er” og spillede Kahoot.

Efter frikvarteret lavede vi ordplakater, fik lækker kage og spiste madpakker sammen, hvor vi læste historien om “Vitello til pigefødselsdag”.

Dagen var præget af højt humør, glimmer og glade børn.

Oven i hatten fejrede vi også Bamses fødselsdag på biblioteket. Biblioteksbamsen havde inviteret børn og bamser til fest. Børnene havde skrevet flotte fødselsdagskort, og Hanne fortalte, hvordan bamser blev til.

Alt i alt en særlig og meget festlig dag på Odense Friskole.